Jeg så dig i Go Morgen Danmark på TV2, hvor du fortalte om Socialdemokraternes nye kongresbeslutning om at arbejde i retning af et forbud mod købesex. Du gjorde det rigtig godt!

Mange hilsener

Nanna

Men ville det ikke være en meget smart idé at få et muslimsk land med ind i EU så som Yildiz siger, så Tyrkiet kunne være en slags rollemodel for de andre muslimske lande? Det handler ikke om, hvor og, hvordan landet ligger, men om deres politik, deres synspunkter og om de kan overholde de menneskelige rettigheder. Jeg synes du udtaler dig uden at tænke dig om en ekstra gang, da Tyrkiets kultur og ‘tankegang’ faktisk er et af de få østlige lande som er tættest på EU’s tankegang. Det ville også repræsentere EU som noget meget mere positivt, og med det mener jeg, at det ville være et kæmpe fremskridt for EU, at godkende et land som Tyrkiet og som det første muslimske land ind i deres organisation.

Jeg bloggede selv om et andet aspekt ved samme sag så sent som i dag

http://peerplus.urbanblog.dk/2009/01/20/host-lille-lukas-host/

og er helt enig med dig: kynisme er blevet et bærende element i dansk normal-opførsel.

Trist, trist, trist.

Hilsen
Gerda, urban

Dejlig indlæg og en konstruktiv tilgang til et stort og alvorligt problemområde.

@Nanna

Endnu engang må jeg lige gøre opmærksom på hvor hult din argumentation for mere kvindemagt runger. Den problemstilling som Yildiz rejser, eller rettere sætter fokus på, skal ikke løses ved at kvinder skal rotte sig sammen i feministiske interesseorganisationer eller kommissioner.

Det må, til enhver tid være problemområdet der adresseres, der skal være bestemmende for, dels hvilken kommission der skal nedsættes, og dels hvilke medlemmer der skal sidde i den. Her kan man ikke på forhånd udelukke hverken kvinder, mænd, negere eller muslimer, uden derved at begrænse udfaldsområdet for kommissionens arbejde.

Det er påfaldende hvordan der ikke er konsistens i din argumentation.

Du har i en tidligere diskussion givet mig ret i, at når det drejer sig om parforhold og dagligdags problemer kønnene imellem, er det af afgørende betydning at respekten for, og anerkendelsen af kønsforskelle, for at et frugtbart samarbejde kan fungere.

Men når det kommer til de større samfundsmæssige sammenhænge argumenter du modsat. Her er du fortaler for separation og isolation kønnene imellem.

Man kan ikke på mikroplanet forvente at kvinder og mænd skal kunne samarbejde og dele interesse, liv og fællesskab, hvis ikke samfundsstrukturen er indrettet efter det, eller i det mindste anerkender og støtter den tankegang.

Den tilgang du lægger til feminismen, bærer præg af en forældet dogmatisk ideologisk tankegang. Ideologier har det som bekendt med at tryne individet, og alene betragte det som en brik i en større sags tjeneste. Det skulle efterhånden være klart for de fleste, at ideologier ikke løser menneskers problemer. Der skal samarbejde og anerkendelse til.

Må jeg så lige citere dig:

”Ingen ser kvindernes tårer. Beklager kvinder sig i den offentlige debat, stemples det som klynk og man vil give os tudekiks. Er vi stærke, er det galt. Men er vi svage, hånes vi.”

Er det netop ikke den slags udtalelser fra mænd der falder kvinder så meget for brystet? Du må undskylde mig, men jeg føler mig fristet til at uddele endnu en tudekiks, og med den en opfordring til at stoppe ynken. Og så for øvrigt komme på banen med en konstruktiv tilgang til de store problemer der ligger forude.

Først mange tak for din gode kommentar, som jeg synes der er mange ting at hente i.

Når jeg forslår en mandekommission er det ikke, fordi jeg er domineret eller styret af nogen mænd.
Nej, jeg forslår en mandekommission netop ud fra tilgangen om, at et ligestillet samfund - nogen mener, at det ikke kan lade sig gøre, men det mener jeg, at det kan, hvis vi også sætter fokus der, hvor det halter.
Vi kan som kvinder nok så meget råbe om ligestilling og kvoter og ligeløn (alt sammen noget jeg støtter), men for at dette skal ske, er vi nødt til at inddrage mændene i denne debat og få dem til at indse at det.
Lad mig give dig et eksempel på det seneste tragiske begivenhed omkring Halime, som du sikker har hørt om i nyhederne.
Hun er ung stærk kvinde, som er nødt til at søge hjælp hos myndighederne, fordi hun ikke ønsker at føre sit ægteskab længere. Hendes familie truer hende.
Hvis vi skal hjælpe Halime på en effektiv måde, så kan vi først og fremmest hjælpe hende.
Men det standser ikke problemerne ved at en anden Halime udsættes for lignende tragtiske ting.
Derfor skal vi også tænke i forebyggelse.
Som jeg også nævner i mit udspil omkring en mandekommission, så er det vigtigt, at vi tager udfordringen omkring de unge nydanske drenge alvorligt.
De skal hjælpes med uddannelse, oplysning mm.
Vi kan for eksempel ikke rykke en pind ved æresdrab eller tvangsægteskaber, hvis vi ikke får den nydanske mænd med i debatten! Det hele skal tænkes i 360 grader - ikke bare i 180 grader.
Mit hensigt med en mandekommussion er hverken at gøre manden til et offer eller undskylde ham for hans situation, nej det er faktisk en form for hjælp til selvhjælp.
Bare for at give et andet eksempel.
Vi kan tale nok så meget om, at mænd og kvinder skal dele barsel, men hvis denne norm ikke er dyrket både på arbejdspladsen eller blandt ægtefæller, så nytter det ikke så meget.
En måde at få denne norm fastsat på er blandt andet øremærkning af barsel til fædre, så de får muligheden for at dyrke det at være fædre, og omvendt kan de unge mødre komme tilbage til arbejdsmarkedet og dermed ikke blive hægtet af. Altså endnu engang vi skal tænke i helheder og tænke præventivt.
Jeg håber jeg har givet dig et indblik i mine tanker og ideer med udspillet og du er naturlgivis altid velkommen med nye kommentar og sprøgsmål.

de bedste hilsner
Yildiz

Du er kvinde, Yildiz. Hvorfor foreslår du ikke hellere en kvindekommission? Det er der faktisk behov for, fordi NGOerne på området har svært ved at magte de mange opgaver.

Prøv at tænke over styrkeforholdet på NGOplan på fx skilsmisseområdet. Vil du hævde at kvinderne står særlig stærkt her? Har de et modstykke til Foreningen Far? Har de et godt tag i pressen og politikerne? Sender de jævnligt materiale til jer folketingspolitikere sådan som Foreningen Far gør?

Nej vel.

Hvem er det, som fortæller jer politikere, at mænd er “det svage køn”? Det gør mændene selv, fordi det er dem som dominerer meningsdannelsen og bestemmer, hvad der skal lægges vægt på.

Hvor er kvinderne henne? Hvor ofte får vi lov til at komme til orde?

Jeg skriver om disse ting på min blog og vil hen ad vejen sammenfatte det lidt. Jeg håber du vil besøge min blog engang imellem, Yildiz.

Jeg skriver blandt andet om mandebevægelsen. Den er mere magtfuld end mange tror. Jeg vil hævde, at den er mere magtfuld end kvindebevægelsen.

Jeg er selv en del af kvindebevægelsen. Men vi er alt for få. Alle kvinder burde være organiserede ligesom i en fagforening.

Mænd har en tendens til at tage magten over kvinder. Det er de i fuld gang med, hvis vi ikke er vågne. De har nogle styrker og kompetencer når de gælder om at erobre og fastholde magt. De er firkantet sagt fødte krigere.

Vi kvinder tænker knap så strategisk. Men som vores samfund fungerer, er det vigtigt at der er en balance imellem interessegrupperne. Når mænds interesser i samfundet har størst opbakning og gennemslagskraft, så vinder de gradvist magt. Det er det som sker nu.

De fik gennemtrumfet pornoen på tv. Havde man spurgt kvinder, var det ikke sket.

De fik gennemtrumfet tvungen fælles forældremyndighed og at en kvinde ikke må flytte som enlig mor uden at advicere faderen 6 uger forinden. Det er en patriarkalsk kontrol, som mænd kan udøve imod mødrene til deres børn. En kontrol, som går ud over kvinders fog børns frihed og tryghed.

Mændene har gjort kvinderne til syndebukke ved skilsmisser og fremstiller kvinder, der bliver skilt som stærke og kyniske. Ingen ser kvindernes tårer. Beklager kvinder sig i den offentlige debat, stemples det som klynk og man vil give os tudekiks.

Er vi stærke, er det galt. Men er vi svage, hånes vi.

Kvinder er flittige som aldrig tidligere og bærer store byrder i samfundet. Alligevel er kvinderne i mindretal i folketinget og endnu mere i det lokale demokrati.

Vi er ikke så stærke og magtfulde i dette samfund, at det berettiger til en “mandekommission”.

At drenge har problemer i uddannelsessystemet erkender jeg. Alligevel synes jeg man skal se det samlet med de problemer, pigerne også har. Der er jo også piger, der ligesom drengene falder udenfor de normer, som sættes af velfungerende piger fra middelklassen.

Som socialdemokrat husker man vel klasseperspektivet? Og mon ikke social ulighed ud fra ens baggrund er værre end forskelle pga køn?

Jeg ser sådan på det, at man skal passe på ikke at så splid ved at lægge sin støtte i vægtskålen hos den ene gruppe på bekostning af den anden. Det kan grave grøfter.

Det kunne også siges om en kvindekommission. Så det er ikke sikkert, at det ville være en god ide.

Men et er sikkert. Vi behøver feminister i folketinget. Nogen som vil stå frem og være solidariske med deres medsøstre.

Det synes jeg der er for lidt af. Kvinder som tør stå frem på denne måde. Generelt.