Vi lever i en global landsby, hvor det lokale og internationale spiller ind på det landspolitiske for eksempel miljø og forurening, terror og kriminalitet, integration og uddannelse.
Jeg vil arbejde for, at der på landsplan skal der samling og fornyelse til, at vi alle har et ansvar for vores omverden samt på det lokale plan skal nærdemokratiet styrkes.
Metroen kom til Vanløse, men den skal endnu længere
Trafikkens støj og os er en kolossal belastning for folk, der bor tæt på. Frederikssundsvej på strækningen mellem Husum Torv og Bellahøj er efter trafiksaneringen blevet en mere sikker vej med færre ulykker. Det er rigtigt godt, men samtidigt er trafikmængden øget, gennemkørselstiden er forlænget og omfanget af trafik er også øget i de senere år. Jeg vil arbejde for at realisere metro til Brønshøj. En øget kollektiv trafik vil ikke alene gavne miljøet, men også aftage noget af den trafikmængde blandt andet på Frederikssundsvej.
Aktive borgere
Vores bydele er kendetegnet af meget aktive borgere, der i høj grad dyrker og styrker forenings- og kulturlivet. Heldigvis har bydelene flere gode muligheder for at opleve musik og kultur, som også skabes af lokale aktører. Kulturhuset Pilegården er et godt eksempel på et centrum for kultur, som også trækker mange gæster fra andre bydele. Men Brønshøj og Husum kunne godt bruge en udbygning af disse faciliteter, som vi har set det i Vanløse med nyt kulturhus, biograf og biblioteksfaciliteter.
Sund mad til alle
Jeg vil arbejde for en øget bevidsthed om sund mad politik. Vi skal lære at ikke alt hvad vi propper i munden er godt for vores krop. Lokale informationspjecer om sund mand og kost på forskellige sprog vil gavne bevidstheden herom. Mad i daginstitutioner og på skolerne burde være indlysende, for man lærer bedre på velfyldt mave. Derfor skal vi sikre, at der serveres mad i alle daginstitutioner og skolebørnene skal tilbydes et gratis måltid mad.
Idræt
Mange sportsklubber i Brønshøj og Husum lider af nedslidte faciliteter. Det være sig eksempelvis Husum Boldklub, der tiltrækker utroligt mange børn og unge til stor glæde for det sociale miljø i området, men klubben savner bedre faciliteter. Det er derfor en glæde at Københavns kommune har sat penge af til renovering af nedslidte idrætsanlæg, så byens idrætsliv kan komme op på den standard, vi forventer i år 2006.
