Yildiz Akdogan

Siden midten af 80′erne har københavnerne haft deres egen frekvens til lokal-tv på sendenettet, men med overgangen til digitalt tv næste efterår er der risiko for, at denne frekvens bliver nedlagt.
Det er nemlig sådan, at radio- og tv-nævnet har fremlagt to modeller, der begge udelukker en selvstændig tv-kanal for lokal-tv i hovedstadsområdet.
Egentlig absurd at tænke på, at der skæres ned på udbuddet til københavnerne, når netop digitalt tv øger det generelle udbud.
I begge modeller bliver der i følge forslaget nemlig kun plads til ti timers lokal-tv dagligt, som skal placeres udenfor prime-sendetiden mellem klokken 17 og 21.
Desuden placeres lokal-tv sammen med landsdækkende idé-baseret tv, regional-tv samt nyheder på tegnsprog.
Det ligner lidt af en rodebutik, der er et tilbageslag for den mangfoldighed, som kendetegner de lokale tv-stationer i København.
Der er blevet opbygget en mediemæssig mangfoldighed, hvor der bydes på en fantastisk blanding af etnisk tv, senior-tv, lokal-tv fra de fleste bydele i København samt TV-Glad, der er verdens første tv-station for og med udviklingshæmmede.

Vigtig for Københavns kommune
Netop i disse år er Københavns kommune i gang med at opbygge et system med lokaludvalg i de enkelte bydele for på den måde at styrke de lokale aktiviteter og netværk samt forstærke de demokratiske bånd mellem borgerne og beslutningstagerne på Københavns Rådhus.
Med al respekt for lokalaviserne i København, så er det trods alt begrænset, hvor meget af den nødvendige formidling af lokaludvalgenes virke, som kan formidles via de skrevne medier. Og i den forbindelse har det allerede vist sig, at netop de lokale tv-stationer er med de nuværende tre timers sendetid om ugen i høj grad er gode til at binde bånd mellem de lokale borgere og de enkelte lokaludvalg.

Svenskerne kan
Derfor vil jeg pege på en anden model, der tager højde for, at det rent faktisk er teknisk muligt i det nye digitale system at fastholde en selvstændig frekvens til lokal-tv i København, hvilket eksempelvis svenskerne har besluttet sig for at give til Stockholm.
Jeg vil også pege på det folkeoplysende element, hvor emner som konsekvenserne af de lokale politiske beslutninger, lokalhistorie, miljøproblematik, seniorpolitik, EU-debat, aktiviteter for børn og unge samt mange andre folkeoplysene opgaver er ikke fremmede for seerne af de lokale tv-stationer.
Det er med andre ord godt for nærdemokratiet, den kulturelle mangfoldighed, de lokale netværk samt synliggørelsen af de enkelte bydele at tage hånd om de lokale-tv stationer på en anden måde end der bliver lagt op til i de to modeller fra radio- og tv-nævnet.
Det bedste ville være at fastholde en selvstændig frekvens til de lokale tv-stationer i København.

En meget begavet skribent skrev for nylig i et større nyhedsbrev en overskrift, der lød som følger: Danske og muslimske forældre bremser integration.
Da jeg kender skribenten, så véd jeg, at han normalt ikke mener, at der er en modsætning mellem at være dansk og muslimsk forældre.
Det har formentlig været en tanketorsk, men alligevel illustrere denne sætning den triste kendsgerning, at der selv hos velbegavede folk ligger en modsætning mellem at være dansk og muslim.
Med andre ord, så har de højreradikale gruppers kampagne for at fremme denne kunstige modsætning sat sig grundigt fast i næsten alle befolkningsgrupper.

Vi er gjort af samme stof
Personligt er jeg overbevist om, at vi allesammen er gjort af det samme stof, før alt andet kommer ind i billedet.
Vi er alle mennesker med alle de gode og mindre gode følelser, før vi er knyttet til en bestemt nationalitet, religion, socialgruppe og de andre forhold, som mere eller mindre kunstigt hæftes på os, fordi vi mere eller mindre tilfældigt er født et bestemt sted med en bestemt kultur og religion med mere.
Jeg vil vove at påstå, at de menneskelige følelser fylder allermest, og derfor har vi alle mere til fælles end forskelligheder.
Kald mig bare naiv, men jeg tror på, at hvis vi lærer hinanden at kende og mødes som dem, som vi nu en gang er, så ville alting være meget nemmere.
Vi bruger alt for meget tid og kræfter på at tænke på, hvordan de andre er.
Ud fra det blomstrer fordommene, som yderligere forstærker de triste og kunstige modsætningsforhold.

Nej til de andre
En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viste fornylig, at kun 38 procent af danskerne vil tillade deres børn at blive gift med en muslim, mens 47 procent godt kan gå med til, at de har en muslimsk kæreste. Men også blandt muslimske forældre siger flertallet fra over for pardannelser på tværs af religiøse og etniske skel. Kun 45 procent af de muslimske indvandrere vil tillade deres børn at have en dansk kæreste, mens lidt flere – 47 procent – kan acceptere, at deres børn bliver gift med en dansker.
Bekymringen for »de andre« begynder allerede ved venskaber. 16 procent af danskerne og 14 procent af de muslimske indvandrere vil ikke tillade deres børn at omgås venner fra »den anden lejr«, og modstanden mod blandede venskaber vokser i takt med, at venskaberne bliver tættere. 40 procent af muslimske forældre og 31 procent af etnisk danske forældre vil således forbyde deres børn at overnatte hos kammerater med henholdsvis etnisk dansk og muslimsk baggrund.
Nu kan begge grupper så begynde at skyde skylden på hinanden, men det her handler ikke om placere skyld.
Det handler om at placere ansvar for vores fælles samfund og verden.
Og det ansvar bærer vi allesammen.

Kamp mod fordomme
Derfor vil jeg opfordre til kamp mod de gensidige fordomme. Og vi har alle et ansvar for at få dem brudt ned.
Invitér din nabo, arbejdskammerat, veninde og fodboldkammerat hjem til kaffe. Tænk på hinanden som mennesker før alt andet, vis gensidig respekt og tolerance.
På den måde vil vi alle få et bedre liv, samfundet vil blive mere harmonisk og Pia Kjærsgaard vil have tabt kampagnen for at piske kunstige modsætninger op.
Og det er jo ikke det værste, som kunne ske.

Jeg er til den socialdemokratiske kongres, hvor jeg sammen med cirka 800 partikammerater har debatteret fremtidens udfordringer og visionen for et bedre samfund.
Det er rart, at de tilstedeværende partifæller heller ikke tager velfærdssamfundet for givet, men vil gerne værne om det og bidrage til gøre samfundet endnu bedre for os borgere.
Jeg bliver ofte spurgt om, hvorfor jeg valgte at blive socialdemokrat, og svaret er ret en
kelt.
Det er på grund af vores velfærdssamfund og den samfundsmodel, som giver alle lige muligheder uden at skele til folks pengepung eller postadresse.
Den samfundsmodel, som kan gøre den danske drøm til virkelighed.

Grønthandlerens datter
I min kongrestale kom jeg også netop ind på relevansen af et velfærdssamfund. Hvad det kan bidrage til en kvindelig gæstearbejders drømme og ikke mindst hendes børn?
Denne gæstearbejder, som er min mor, kom til Danmark i 1973 med det formål at give sig selv og sin lille familie en fremtid med bedre vilkår. Det samfund, som hun havde valgt, værdsatte hun meget hurtigt – ikke kun fordi det gav hende et arbejde, men ligeså meget, fordi hun ikke skulle bekymre sig om der var råd til hendes lille datters skolegang, penge til skolebøger eller besøg hos lægen.
Det var der – takket være den samfundskonstruktion, som alle bidrog til på den ene eller anden måde.
Fra min mors rejse til mig, er der et direkte link mellem den samfundsmodel og den såkaldte danske drøm. Et samfund, der giver mulighed for, at jeg kunne tage en videregående uddannelse, gå ind i politik og ende i det danske Folketing.
Det er et brud på den negative sociale arv, som er et af vores kerneområder. Derfor er det også relevant, at der sættes fokus på den store frafaldsprocent, som der er i de gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og ikke mindst de mellemlange uddannelser.
Set ud fra et socialt perspektiv, er det et stort problem, at vi ikke har flere unge, der tager en uddannelse, og dermed skaber vi også et ulighed på et tidligt stadie. Set fra et økonomisk perspektiv er det et ligeså stort problem.
Vi er på vej til et videnssamfund, hvor vi skal konkurrere med vores viden i den globale verden. Men undersøgelserne viser altså et fald på uddannelseslysten hos de unge.

Bedre rammer for skolebørn
Der kan gøres mange ting for at ændre denne retning, hvis man bare ser på rammerne, betyder det noget om der er et godt arbejdsmiljø på skolerne, at man ikke er 36 unge i en klasse, har forældede undervisningsmaterialer eller stressede og demotiverede lærere, som konstant for skældud af regeringen.
Der er mange ting, der kan gøres i forhold til at bryde den negative sociale arv.
Derfor er det vigtig at gå i gang nu.
Det er glædeligt, at vi også under denne kongres har sat fokus på relevansen af et alternativ. Et alternativ med fokus på bedre velfærd, trivsel og instrumenter til at skabe et samfund, som kan give lige muligheden og friheden til at skabe sig en fremtid uafhængig af forældrenes pengepung. Hvordan skulle det ellers lade sig gøre at være grønthandlerens datter og ende i Folketinget. Den danske drøm hænger sammen med et solidt velfærdssamfund.
Og det kan vi styrke, hvis den danske befolkning vil.

Der er ingen nemme og hurtige løsninger i forhold til de nye tal fra Københavns dommervagt, der viser, at flere og flere unge nydanskere begår grov vold og anden form for kriminalitet.
Hvis man ser lidt bag tallene, så er begrebet “socialt utilpasset” et gennemgående træk for de fleste kriminelle forhold. Og det gælder især for nydanskere i København. Der er tale om en række sociale forhold, der har sine rødder i et samfund, hvor sammenhængskraften er ved at falde fra hinanden.
En analyse fra Københavns kommunen har afdækket, at det især er nydanskere og efterkommere af nydanskere, der rammes af fattigdom.
Blandt de langtidsfattige og permanent fattige er andelen af nydanskere næsten dobbelt så stor som andelen af nydanskere i kommunen generelt. Det er knapt 30 procent af alle indvandrere og efterkommere, der lever under fattigdomsgrænsen i København.
Endelig viser analysen også, at der er en overrepræsentation af unge, der i kortere og mellemlange perioder må leve under fattigdomsgrænsen.
Den analyse viser med al tydelighed, at mere politi og hårdere straffe kun er akut overfladebehandling. En massiv social indsats er den regulære og holdbare løsning på sigt.