Yildiz Akdogan

Når politikere er lidt usikre på borgernes holdning til et eller andet, sendes der ofte en såkaldt prøveballon ud i medierne.
Derefter analyseres reaktionerne i baglandet, hvorefter en ledende politiker skyder ballonen ned igen.
For nylig skete det igen.
Denne gang var det de konservatives finansordfører Lars Barfoed, der blev sendt ud i medierne med et krav om et opgør med gratisprincippet, hvor det måske kunne være en god idé at indføre brugerbetaling på lægebesøg.
Finansordførerens prøveballon fik lov at hænge i medierne i et lille døgns tid, hvorefter den planmæssigt blev skudt ned af statsministeren.
I mellemtiden var kravet blevet bakket op af en del fremtrædende politikere fra Venstre, mens andre med forstand på sygdom og forebyggelse nåede at påpege det tåbelige i finansordførerens grundfilosofi.

Ydelserne er betalt
For det første er det jo ikke rigtigt, at det er gratis at gå til lægen, på biblioteket eller bruge andre af de offentlige ydelser, fordi alle betaler jo via skatten for retten til at bruge disse ydelser.
I forhold til sygdom og sundhed er skattebetalingen rent faktisk en betaling til en forsikring, hvor vi har retten til at bruge vores læge som værn i mod sygdom.
Der ud over er der jo et godt dansk ordsprog, som handler om, at det er bedre at forebygge end at helbrede.
Og det er jo netop, hvad danskerne gør, når de går til lægen. De er med til at forebygge at sygdomme opstår.
Hvis disse mennesker bare lod stå til med deres fornemmelser for eventuelle sygdomme, så kunne det ende med hospitalsindlæggelser, operationer, sygedagpenge, genoptræning og andre ting, som er betydeligt mere kostbart for samfundet end et enkelt besøg hos lægen.

De svageste rammes hårdest
Ydermere viser en ny undersøgelse fra Rådet for socialt udsatte, at de allersvageste har en markant dårligere sundhedstilstand end gennemsnitsdanskeren.
Indføres brugerbetaling på besøg hos lægen, så kan alle vel godt regne ud, at det rammer de svageste hårdest.
En gang var konservativ politik baseret på en filosofi om, at de stærkeste skulle tage hånd om de svageste, men i dag handler konservativ politik åbenbart mere om at vende ryggen til de svageste, som selv må finde ud af resten.
Denne holdning bakkes tilsyneladende op af flere politiker hos de konservatives regeringspartner Venstre.
Jeg tror dog nok, at de fleste danskere udmærket kan gennemskue, at de borgerliges såkaldte opgør med gratisprincippet ikke alene bygger på en forkert forudsætning, men også er et overdimensioneret selvmål, der kan blive utroligt kostbart på flere planer for samfundet.

Vi kender det alle sammen.
Bussen er forsinket, overfyldt, chaufføren stresset, og det tager utroligt lang tid at komme fra den ene ende af byen til den anden, hvorfor den lille time, som billetten gælder, sjældent holder til mere end én enkelt tur med bussen.
Dem, som har muligheden for det, vælger forståeligt nok at tage bilen ind til byen med det resultat, at der bliver endnu mere trængsel, øget luftforurening, højere støjniveau samt større risiko for ulykker for både de bløde og mere hårde trafikanter.
Til gengæld må dem, som ikke har andre muligheder end bussen, leve med alle de dårligdomme, som klæber til de københavnske busser, der oven i købet er blevet betydeligt dyrere at benytte.
Alene fra 2001 til 2008 er billetpriserne i København steget med 42,5 procent. Renset for inflation er stigningen på 24,8 procent.
Og konsekvenserne er helt tydelige.
Fra 1999 til 2006 er antallet af buspassagerer i hovedstadsområdet er faldet fra 236,5 millioner til 190,9 millioner. Et fald på næsten 20 procent.

Svensk succés
I Skåne går det den stik modsatte vej. Her tager flere og flere bussen.
På bare to år er antallet af passagerer i eksempelvis Helsingborg steget med 24 procent.
En af hovedårsagerne til svenskernes succés er, at kommunen, trafikmyndigheden og operatøren har aftalt nogle klare incitamenter, der gør det interessant at få flere passagerer.
Blandt andet får operatørerne indtægter i forhold til, hvor mange passagerer der kører med deres busser og ikke som i Danmark, hvor der ydes belønning i forhold til antallet af busser, der kører.
Det betyder, at operatørerne i Helsingborg i højere grad satser på service, hyppigere afgange og andre faktorer, der kan motivere borgerne til at tage bussen i stedet for bilen.
Og det har vist sig at være en succés, som nu bliver kopieret af blandt andre Nordjyllands Trafikselskab, der på den måde håber at få flere til at tage bussen.

Styrk den kollektive trafik
Busdriften er et kommunalt og regionalt anliggende, men som budgetterne ser ud som følge af regeringens skattestop, er der svært for de direkte myndigheder at finde midler til at øge incitamenterne for operatørerne.
Derfor er det absolut nødvendigt, at der fra centralt hold bliver afsat midler til at styrke den kollektive trafik i København, inden byen drukner i biler, forurening og trafikulykker.