URBANblog

Archive for december, 2006

Velkommen

onsdag, december 13th, 2006

yildiz8small.jpgJeg tror på, at den offentlige debat kan rykke holdninger, men nogle gange er det ikke tilstrækkeligt at ytre sine meninger - visse ting kræver handling. Jeg har smøget ærmerne op!
Jeg er en ung, nytænkende og optimistisk kvinde, der ønsker og tror på et Danmark, hvor vi tolererer mangfoldighed og lighed for alle.
Jeg har altid været aktiv i den offentlige debat og prøvet at præge udviklingen i en mere nuanceret retning.
Jeg har i årenes løb været en medvirkende initiativtager til en række foreninger bl.a. demokratiske muslimer, som jeg er talskvinde for.

Jeg betragter mig selv som en del af det “nye Danmark” og ser frem til, at vi ikke længere taler om ‘dem’ og ‘ os’ men kun om os som medborgere i Danmark.

Jeg vil gerne være folketingskandidat, fordi nerven i politik findes i de beslutninger, der direkte berører borgeres hverdagsliv i almindelighed - og børnenes og ældres muligheder i særdeleshed. Derfor er politik på landsplan vigtigt! Og derfor er det også vigtigt, at vi politikere både lytter og skaber resultater, der løser hverdagspro­blemer og forbedrer velfærden og servicen til fordel for ikke kun de velstillede men for alle borgere.